Skattemæssige forhold og regler
Der kan være forskellige skattemæssige fordele ved et forældrekøb afhængig af den ordning, du vælger. Der er tre muligheder at vælge imellem: virksomhedsskatteordningen, kapitalafkastordningen og personskatteordningen. Tal med en revisor om mulighederne, så I sammen kan finde den løsning, der passer bedst til din økonomi.
Når boligen skal sælges, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet af en eventuel fortjeneste, hvis den er steget i værdi, fordi du ikke selv har boet i boligen. Du kan også vælge at sælge den til dit barn til 15% under den offentlige vurdering.
Tag sparekassen med på råd
Overvejer du at købe en bolig til dit barn? Så tag os med på råd – også før du har fundet boligen. Så kan vi sammen finde den løsning, der passer bedst til dig og dit barn. På baggrund af Den Jyske Sparekasses økonomiberegninger kan vi tilbyde realkreditbelåning i Totalkredit og evt. efterfinansiering på nærmere aftalte vilkår.