Cxense Display

Gør DJS.dk personlig
med "MIT DJS"!

Læs mere eller se funktionen her
X

LEI (Legal Entity Identifier)

Hvornår har du brug for en LEI-kode?

Pr. 3. januar 2018 trådte et EU direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) i kraft. Det betyder bl.a., at virksomheder og foreninger fremover skal have en såkaldt LEI-kode for at kunne handle (både køb og salg) med værdipapirer, valutaterminer og derivater, så sparekassen kan indberette transaktioner til myndighederne.

Hvad er en LEI-kode?

En LEI-kode (Legal Entity Identifier) er en 20-cifret kode, der entydigt identificerer en juridisk enhed, som deltager i transaktioner på finansmarkederne. LEI-koden bruges til indberetning af transaktioner til myndighederne. Myndighederne bruger koden til at overvåge handlen med værdipapirer og finansielle instrumenter på tværs af landegrænser - bl.a. for at forhindre og afsløre insiderhandel og kursmanipulation.

Hvordan opretter man en LEI-kode, og hvad koster den?

LEI-koden kan købes hos en officielt godkendt LEI-udsteder - en LOU (Local Operating Unit) - som validerer en række oplysninger om din virksomhed, inden LEI-koden udstedes.

Du kan købe en LEI-kode hos en række autoriserede udbydere, f.eks. hos den danske udbyder Global FinReg A/S på Leinummer.dk eller den nordiske udbyder Nordic Legal Entity Identifier AB (NordLEI) på da.nordlei.org

På Finanstilsynets hjemmeside kan man finde yderligere information om brug og oprettelse af LEI-koder, samt en liste over udbydere af LEI-koder: finanstilsynet.dk/Ansoeg-og-Indberet/LEI-kode

Oprettelse af en LEI-kode koster fra ca. 600 kr. + moms. Dertil kommer et årligt vedligeholdelsesgebyr der koster fra ca. 500 kr. + moms.

Hvordan foregår registreringsprocessen for en LEI-kode?

1. Vælg, hvilken LEI-udsteder du ønsker at bruge.
2. Inden du bestiller koden, skal du have en række oplysninger om din virksomhed klar: Juridisk(e) navn(e) for alle virksomheder eller fonde, registreret/registrerede adresse(er), hovedkontoradresse(r), enhedsstatus, enhedens retlige form, bemyndiget/bemyndigede person(er).
3. Indtast de nødvendige oplysninger til brug for registreringen på udstederens hjemmeside.
4. Betal registreringsgebyret ved at følge anvisningerne på udstederens hjemmeside.
5. LEI-udstederen validerer de oplysninger, du har indtastet.
6. LEI-udstederen foretager registreringen og sender herefter en bekræftelse pr. e-mail.


Du bedes oplyse LEI-koden til din rådgiver.

Den Jyske Sparekasse A/S Borgergade 3
7200 Grindsted
Tlf. +45 76 72 09 99

djs@djs.dk
CVR nr. 39178443
Swift: JYSPDK2G Find din rådgiver her
Kort om os

At være nærværende forpligter på mange måder. Det handler først og fremmest om mennesker. Om den personlige kontakt mellem dig som kunde og os som din rådgiver.


Den lovbestemte tilsynsmyndighed er Finanstilsynet
Redegørelser fra Finanstilsynet


Cookie- og privatlivspolitik

Rådgiver Filial
 

Feedback

Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip!

Feedback

Har du idéer til, hvordan hjemmesiden kan blive bedre, så skriv en kommentar her på hjemmesiden.

Ønsker du at som din rådgiver i ”MIT DJS”?