Menu

Hjælp

Netbank

Søg

I mange virksomheder er der ofte stor fokus på optimering af afkastet på virksomhedens aktivside. Virksomhedens finansielle strategi på passivsiden er dog ofte mindst lige så vigtig.

Med en aktiv strategi er det muligt at få netop den risiko på låneporteføljen, der aktuelt passer til virksomheden.

Rådgivning

Den Jyske Sparekasse hjælper med et overblik over renterisici og muligheder i den bestående låneportefølje. Efterfølgende fastlægges virksomhedens risikoprofil, som danner beslutningsgrundlag for en eventuel ændring af den bestående låneportefølje.

Finansielle produkter

Finansielle instrumenter anvendes ofte i forbindelse med afdækning af renterisiko. Finansielle instrumenter gør det muligt at skræddersy finansielle løsninger, der passer præcis til virksomhedens behov og risikoprofil.

Sparekassen tilbyder nedenstående finansielle instrumenter

KID (Key Investor Document)

Varedeklaration på renteprodukter
Rådgivningen om rente-produkter tager udgangspunkt i et standardiseret informationsdokument kaldet "Key Investor Document" - forkortet "KID".

Klar besked om indhold
Dokumentet giver klar besked om produkternes indhold, afkast, risiko og omkostninger. Det kan også kaldes en varedeklaration på produkterne. Reglerne om informationsdokumenterne er for hele Europa og har til formål at sætte investorer i stand til bedre at forstå og sammenligne produkters karakteristika og risici.

KID dokumenter for renteprodukter:

LEI-kode

Hvornår har du brug for en LEI-kode?
Pr. 3. januar 2018 trådte et EU direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) i kraft. Det betyder bl.a., at virksomheder og foreninger fremover skal have en såkaldt LEI-kode for at kunne handle (både køb og salg) med værdipapirer, valutaterminer og derivater, så sparekassen kan indberette transaktioner til myndighederne.

Hvad er en LEI-kode?
En LEI-kode (Legal Entity Identifier) er en 20-cifret kode, der entydigt identificerer en juridisk enhed, som deltager i transaktioner på finansmarkederne. LEI-koden bruges til indberetning af transaktioner til myndighederne. Myndighederne bruger koden til at overvåge handlen med værdipapirer og finansielle instrumenter på tværs af landegrænser - bl.a. for at forhindre og afsløre insiderhandel og kursmanipulation.

Vil du høre mere om afdækning af renterisiko?

Så er du velkommen til at kontakte sparekassen.

Find din rådgiver