Menu

Hjælp

Netbank

Søg

Mange virksomheder har i dag samarbejdspartnere uden for landets grænser, hvilket gør det nødvendigt for virksomheder at kunne sende og modtage penge på tværs af landegrænser.

Overførsler til udlandet

Almindelige overførsler

Ved en almindelig overførsel er beløbet til rådighed hos betalingsmodtagerens pengeinstitut tidligst 2 dage efter, at overførslen er foretaget. Hvis det er muligt, udføres betalingsoverførslen direkte pr. SWIFT til betalingsmodtagerens pengeinstitut, og beløbet er til rådighed efter 2 bankdage.

Ved overførsel i EUR inden for EU/EØS er beløbet til rådighed 1 bankdag efter, at betalingen er gennemført.

Ekspresoverførsler
For USD, EUR, DKK, SEK, NOK, GBP stilles beløbet til korrespondentbankens rådighed samme dag som overførslen ekspederes. Øvrige valutaer stilles beløbet til korrespondentbankens rådighed 1 bankdag efter betalingen er foretaget.

Overførsler fra udlandet

Den Jyske Sparekasse kan modtage overførsler fra alle udenlandske pengeinstitutter. Du skal blot oplyse virksomhedens navn, adresse og IBAN kontonr. samt sparekassens SWIFT-adresse til afsenderen. Du kan finde IBAN kontonr. og SWIFT på din virksomheds kontoudtog eller i virksomhedens netbank under kontooplysninger.

VIL DU VIDE MERE OM UDENLANDSKE BETALINGER?

Find din rådgiver