Rente- og valuta swap
Virksomheden kan pleje sit sparekasse- eller realkreditlån ved at knytte en swap-forretning til lånet. Herved kan man ændre rentebetalingerne på lånet i en aftalt periode, f.eks. fra:
- Variabel til fast rente
- Fast til variabel rente
- Dansk til anden valuta
- Euro til anden valuta
Individuelt og fleksibelt
Tilpasning af swap-aftalen gennem individuel fastsættelse af betaling, rente, løbetid m.v. sker i henhold til den enkelte virksomheds behov. Der er ingen begrænsninger i muligheden for senere at konvertere lånet.
Fra variabel til fast rente
Gennem en swap-forretning kan renten fastlåses på et variabelt forrentet lån i en aftalt periode.
Fra fast til variabel rente
Rentebetalingerne ændres i en aftalt periode fra en fast, lang rente til en variabel, kort rente for at udnytte, at den korte rente typisk er lavere end den lange rente.
Udnyt stigende/faldende renter
Fra kroner/euro til anden valuta
En swap-forretning kan bruges til at omlægge betalingerne fra DKK/EUR til en anden valuta, og betale den rente, som er gældende for den pågældende valuta. Risikoen er her stigninger i såvel valutakurs som rente.
Få mere information i sparekassen