Når ungerne forlader reden
Mange forældre har oplevet, at det er svært at finde en egnet lejlighed, når familiens unge skal i gang med et videregående studium i en af landets større byer.
En væsentlig investering
Mange forældre vælger derfor i disse år, at investere i en ejerlejlighed, som så efterfølgende udlejes til den unge. Der ansættes en leje, som er almindelig for lejlighedens størrelse samt for det pågældende område, denne lejeindtægt er skattepligtig for ejer.
Sparekassen kan hjælpe med rådgivning
Den unge kan så til gengæld søge boligsikring, såfremt der forefindes en lejekontrakt Evt. fortjeneste ved salg af den pågældende lejlighed vil være skattepligtig, da ejer ikke har haft bopæl i lejligheden. På grundlag af Den Jyske Sparekasse`s økonomiberegninger, kan der tilbydes realkreditbelåning i Totalkredit og evt. efterfinanciering på nærmere aftalte vilkår.
Specielle skatteregler
Ved forældrekøb er der specielle skattemæssige regler, der skal iagttages, dels ved køb/salg, dels ved håndtering af den årlige huslejeindtægt. Derfor anbefaler vi, at man før købet allierer sig både med sin revisor og rådgiveren i Den Jyske Sparekasse.