Gør DJS.dk personlig
med "MIT DJS"!

Læs mere eller se funktionen her
X

Sparekassen Farsø bliver en del af Den Jyske Sparekasse

  • Farsø fusion med Den Jyske Sparekasse

Pressemeddelelse, den 28. februar 2012

Sparekassen Farsø bliver en del af Den Jyske Sparekasse

Den Jyske Sparekasses repræsentantskab har efter indstilling fra en enig bestyrelse anbefalet en fusion mellem Den Jyske Sparekasse og Sparekassen Farsø. Dette sker efter, at begge bestyrelser i gennem nogen tid har undersøgt mulighederne for en eventuel sammenlægning med Den Jyske Sparekasse som den fortsættende.

Repræsentantskaberne blev på mødet i går aftes mandag den 27. februar orienteret om bestyrelsernes anbefaling. Den 15. marts vil fusionen være på dagsordenen på de respektive repræsentantskabsmøder, hvor den formelle beslutning bliver taget.

”Den Jyske Sparekasse er en stærk sparekasse med et solidt fundament, der muliggør en sammenlægning til fordel for begge sparekasser. Sparekassen Farsø har søgt en partner, der kunne sikre et kapitalgrundlag, for fortsat fornuftig fremadrettet drift. Endvidere er det en udfordring for de mindre pengeinstitutter at få balance mellem de administrative opgaver og de mere udadvendte aktiviteter. Den Jyske Sparekasse har styrken til at opfylde begge kriterier, vi har kræfter til sammenlægningen både økonomisk og organisatorisk. Samtidig har Den Jyske Sparekasse et ønske om at udvide sit markedsområde, og fandt at en fusion med Sparekassen Farsø gav de rette muligheder” udtaler Claus E. Petersen, adm. direktør i Den Jyske Sparekasse.

”I forbindelse med etableringen af den fremtidige kapitalstruktur, har vi oplevet en positiv interesse for vores virksomhed; også fra investorer udenfor vores sektor. I alt er kapitalgrundlaget blevet styrket med 350 mio. kr. Det kan kun bekræfte, ikke mindst overfor vores kunder, at vi er bund solide. Det understreger værdien af vores forretning, at investorerne, efter grundige undersøgelser, vurderer os som et pengeinstitut med et stabilt fundament og en realistisk forretningsplan for fremtiden” fortsætter adm. direktør Claus E. Petersen.

DJS' nedskrivninger i 2011 er en kombination af to forhold. Finanstilsynets julebrev samt efterlevelse af konservative relationsprincipper i due diligence rapport gennemført i forbindelse med kapitalfremskaffelsen. Sidstnævnte var det af naturlige årsager ikke muligt at melde ud ved aflæggelse af årsrapporten i sidste uge. Begge sparekasser er kendetegnet ved pæne tal på den primære drift og fastholdelse af omkostningsniveauet.

Erfaring med tidligere fusioner

Den Jyske Sparekasse fusionerede i starten af 2007 med Jelling Sparekasse og i februar 2009 med Løgumkloster Sparekasse. Begge fusioner har taget udgangspunkt i bevarelse af nærheden til lokalsamfundet. ”Vi har lært af fusionerne, og oplevet at det kan lykkes på den gode måde, når man tager udgangspunkt i de samme fundamentale værdier. Vi er overbeviste om, at dette også vil være gældende i forhold til fusionen med Sparekassen Farsø” udtaler Claus E. Petersen, adm. direktør i Den Jyske Sparekasse.

”Når man fusionerer to sparekasser, der holdningsmæssigt ligger tæt på hinanden, så vil kunderne ikke opleve mange forandringer i det daglige. Fremadrettet vil kunderne møde de samme kendte ansigter i filialerne, og samtidigt have endnu bedre mulighed for at trække på specialister. Jeg tror på, at vi kan fastholde det gode forhold som Sparekassen Farsø har til sine kunder, da dette også betyder rigtig meget for Den Jyske Sparekasse” uddyber Claus E. Petersen.

Fremtiden

Sparekassen Farsø bliver et selvstændigt område af Den Jyske Sparekasse, der efter fusionen er repræsenteret med afdelinger i både Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland. Den nye driftsenhed i Farsø vil blive sparekassens nordligste.

Sparekassen Farsø vil blive repræsenteret med ét medlem i Den Jyske Sparekasses bestyrelse samt med 15 medlemmer i repræsentantskabet. Claus E. Petersen vedbliver med at være adm. direktør for Den Jyske Sparekasse.

”Den Jyske Sparekasse er, med 3 fusioner på 6 år og nu en stor geografisk udstrækning, stadig åbne overfor fremtidige fusioner med sparekasser, der tager udgangspunkt i de samme værdier som os” slutter adm. direktør Claus E. Petersen.

For yderligere information om fusionsplanerne mellem Den Jyske Sparekasse og Sparekasse Farsø – kontakt venligst adm. direktør i Den Jyske Sparekasse Claus E. Petersen på tlf. 76 72 09 75 eller direktør i Sparekassen Farsø Mogens Jensen på tlf. 99 49 14 40.

Den Jyske Sparekasse Borgergade 3
7200 Grindsted
Tlf. +45 76 72 09 99
Fax +45 75 32 15 65
djs@djs.dk
CVR nr. 24260461
Swift: JYSPDK21 Find din rådgiver her
Kort om os

At være nærværende forpligter på mange måder. Det handler først og fremmest om mennesker. Om den personlige kontakt mellem dig som kunde og os som din rådgiver.


Den lovbestemte tilsynsmyndighed er Finanstilsynet
Redegørelser fra Finanstilsynet


Information til garanter i det tidligere Spar Salling
Cookies

Rådgiver Filial
 

Feedback

Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip!

Feedback

Har du idéer til, hvordan hjemmesiden kan blive bedre, så skriv en kommentar her på hjemmesiden.

Ønsker du at som din rådgiver i ”MIT DJS”?